Maren Fich Granlien

 
 

Research
    

   
  Tænkte det var på tide med en læse let- eller læse lettere om man vil udgave af min projektbeskrivelse. Nu har jeg jo arbejdet med det i snart 8 mdr. så jeg mener jeg burde være på det stadie hvor jeg kan beskrive hvad jeg laver i menneskesprog. Men døm selv.  Resten kan ses og læses på: http://rucit.dk/

I mit ph.d. projekt undersøger jeg udviklingen og implementeringen af IT i sundhedssektoren i et forsøg på at forbedre effekterne af IT. For at kunne se om indføringen af IT gør en forskel må vi først udvikle metoder til at måle og evaluere om indføringen af IT gør at tingene bliver bedre - har en positiv effekt. Jeg mener ikke IT systemer i sig selv gør en forskel, selvfølgelig skal mulighederne være tilstede i systemet, men det er måden hvorpå menneskerne bruger systemet der giver effekterne. Hvis systemet ikke passer til deres arbejdsgange eller computeren står for lang væk så kan det være verdens bedste systemet, men det bliver ikke brugt og dermed har det ingen effekt. Derfor skal brugerne være med til at udvikle og tilpasse systemerne. Men det er ikke nok, det er også vigtigt at der er fokus på hvordan systemet bliver indført, implementeret i organisationen. Her skal brugerne også være med til fx at bestemme hvordan de kan lave deres arbejdsgange om så de får mere glæde af det nye system og opnår de effekter de gerne ville opnå.

I mit projekt arbejder jeg med at udvikle metoder til overhovedet at måle effekter og hvordan man kan involvere brugerne ved at det er dem der bestemmer hvilke effekter indføringen af systemet skal være med til at opnå. Derudover ser jeg på hvilke faktorer der påvirker brugen af systemet og opnåelsen af effekter i implementeringen. For at kunne undersøge det er jeg nødt til at interviewe folk der arbejder med IT systemer i sundhedssektoren og jeg er nødt til at følge deres arbejde tæt. Jeg har derfor fulgt sygeplejersker og læger arbejdsdage fx har jeg været på nattevagt på en børneafdeling. Jeg synes det er spændende at lære noget om andre mennesker og deres arbejde og forhåbentlig være med til at gøre det lettere og bedre for dem og patienterne.

Home
Research
Teaching
Publications
Curriculum vitae
The Rest
 

Department of Communication, Business and Information Technologies (CBIT)
Computer Science/User driven IT-Innovation
Roskilde University Universitetsvej 1, Bld. 42.1
DK-4000 Roskilde
Phone: +45 4674 3189 email: maren(at)ruc(dot)dk